Terrænnært grundvand

10. december 2025

Formål

Ny lovgivning fra 2025 forpligter forsyningerne til at håndtere terrænnært grundvand. Kommunerne skal derfor opdatere spildevandsplanen – med første deadline den 1. juli 2027. For at nå høringer og politiske behandlinger skal arbejdet være i gang senest i 2026.

På temadagen får du konkrete værktøjer og erfaringer til:

  • Strategisk udpegning af undersøgelsesområder
  • Samfundsøkonomiske beregninger uden faldgruber
  • Smidig myndighedsbehandling

Praktisk tilgang – konkrete værktøjer og erfaringer

Du får ikke bare slides og paragraffer. Du får hands-on viden og værktøjer, der kan bruges direkte i din hverdag:

  • Udpegning af undersøgelsesområder – hvordan gør man det klogt og strategisk?
  • Samfundsøkonomiske beregninger – hvad kræver de, og hvordan undgår man faldgruber?
  • Myndighedsgodkendelser – hvad skal man omkring og hvad skal man være opmærksom på, som kan spille ind på den indledende udpegning af undersøgelsesområder?

Tre emner, der hænger tæt sammen – og hvor fejl i ét led kan skabe problemer i de næste. Derfor går vi i dybden med helheden.

Mød oplægsholderne – med fingrene i jorden og erfaring fra virkeligheden

Lis Nowak har mange års erfaring fra kommunal praksis og har stået i spidsen for både projekter, planlægning og tværgående samarbejder. Hun deler sin indsigt i, hvordan man får samarbejdet mellem kommune og forsyning til at fungere – også når det bliver komplekst.

Nadia Kirstein har været projektleder på baggrundsrapporten til Miljøstyrelsen, som danner grundlag for vejledningen om samfundsøkonomiske beregninger, og har derfor haft fingrene helt inde i maskinrummet. Hun har desuden været med til at udvikle Envidans beregningsværktøj og har derfor unik indsigt i netop dette felt. Ikke mindst har Nadia en ph.d. inden for afløbsteknik og indsigt i relevante datakilder, modeller og GIS-værktøjer.

Begge er en del af Envidans tværfaglige gruppe, som har brugt tid og ressourcer på at forstå opgaven i dybden – og på at finde de mest effektive og bæredygtige løsninger. Vil du have en sneek peak på Envidans 7-trins model, så se mere på Terrænnært grundvand - Envidan.

Envidan investerer hvert år 20% af deres overskud i forskning og udvikling – for at blive ved med at være Nordens førende specialist inden for spildevand og vandhåndtering.

Målgruppe
Temadagen er målrettet de kommunale sagsbehandlere der skal arbejde med loven om terrænnært grundvand – samt deres forsyningskollegaer, som skal udføre de samfundsøkonomiske beregninger.
Temadagen lægger derfor op til, at kommunerne tager deres forsyninger under armen, så begge parter deltager.
Underviser
Medarrangør Lis Nowak fra Envidan
Kontaktpersoner
Kursusprogram
Deltager antal
Minimum 50 deltagere og maksimum 100 deltagere
Tilmeldingsfrist
Kursusnummer
TM 18018
Kursussted
Milling Hotel Park
Viaduktvej 28
5500 Middelfart
Danmark

klasdfj

Priser og rabatter
Pris A-medlem
895 ekskl. moms (1118,75 kr. inkl. moms)
Pris B-medlem
1395 ekskl. moms (1743,75 kr. inkl. moms)
Early Bird rabat
Fratrækkes ovenstående priser
Gælder i perioden: 08. oktober 2025 - 27. oktober 2025
Øvrigt

Bindende tilmelding.

Forplejning for dagen:
Morgenmad, frokost og kaffe/kage

Tilmeldingsformular
Du skal være A eller B-medlem for at tilmelde dig kurset.
Er du allerede medlem, så kan du logge ind her.
 
A-Medlemsskab
  • Intranet adgang (debat- og videndelingsplatform)
  • Adgang til kurser med rabat
  • Nyhedsbrev
B-Medlemsskab
  • Adgang til kurser
  • Nyhedsbrev