Spildevandsårsmøde 2025

02. - 03. april 2025
FÅ PLADSER TILBAGE

Fra den 4. februar kl. 13.12 er det kun muligt at tilmelde sig Spildevandsårsmødet UDEN OVERNATNING, da afholdelsessted ikke har flere ledige værelser.

Når du tilmelder dig vil der være markeret i Ja, jeg ønsker overnatning - her skal du ændre til:
Nej, jeg ønsker ikke overnatning, men vil gerne have aftensmad eller
Nej, jeg ønsker ikke overnatning, og bliver ikke til aftensmad.
(så vil der blive fratrukket kr. 400,- ekskl. moms fra kursusdeltagergebyret).

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

SPA og relax område består af:
Svimmingpool, boblebad og savna

Hvis man ønsker at benytte dette er det for egen regning.
Hver enkelt skal selv bestille og afregne til Sørup Herregaard, når I kommer til hotellet.
Pris 150,- pr. person inkl. håndklæde og badekåbe

 

Formål

Årets overordnede emner er vejvand på dag 1 og udledningstilladelser på dag 2.

Under emnet vejvand skal vi bl.a. drøfte ret og pligt når forsyningen ikke længere vil håndtere vejvand i deres ledninger. Vi får en indflyvning til dilemmaet fra Københavns Kommune, og Peter Nymann fra Energi og Miljø vil redegøre for juraen på området.

Derefter skal vi høre om krav og nyeste viden om filterjord til nedsivning af vejvand. Filterjordsløsninger er langt fra nyt – især i Tyskland har man anlagt disse systemer i årtier. Også i Danmark er vi godt med – en systematisk rundspørge til kommuner og forsyninger har vist, at 80% af de danske kommuner og forsyninger planlægger for flere filterjordsløsninger.

Men hvad er fremtiden for LAR og filterjordsløsninger? Hvad er vores planlægningsstrategier? Er vi måske for defensive med LAR? Overskygger usikkerhederne for de åbenlyse potentialer i LAR? Og, er der ny relevant lovgivning på vej?

Oplægget vil også præsentere nyeste forskning om filterjorde fra MUDP projektet ”holistisk LAR vejbed”. Ved vi nok om de filterjorde vi køber? Renser LAR vejbede lige så godt som vi håbede? Opretholdes rensningen over tid? Nye og skærpede krav – kan vi optimere filterjordsblandingerne yderligere?

Der bliver mulighed for erfaringsudveksling om filterjord eller alt andet mellem himmel og jord, og derefter skal vi på ekskursion til Ringsted Ådal.

Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning byder på gåtur i ådalen, hvor vi tager spildevandsbrillerne på og kommer ind på spildevandsplanlægning, allerede udførte projekter/regnvandsbassiner og tanker om fremtidig vandhåndtering i et område med mange interesser og lovgivningsmæssige bindinger.

Efter ekskursionen bliver der tid til spa, afslapning og flere gode snakke mellem kollegaer på tværs af kommunerne, efterfulgt af aftensmad og hygge.

På dag 2 skifter vi til emnet udledningstilladelser og miljøfremmede stoffer. Karina Amdi Sørensen har tidligere arbejdet ved Miljø- og Fødevareklagenævnet, og hun vil stille skarpt på den nye praksis for udledningstilladelser jf. flere af de seneste klagenævnsafgørelser. Vi skal høre om konkrete afgørelser om udledning af stoffer jf. miljøkvalitetskrav og hvilke former for viden og dokumentation, der har dannet baggrund for Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis på de konkrete afgørelser: Dertil vil vi samle op på erfaringer og gode eksempler på hvordan kommunerne har forvaltet udledningstilladelser siden disse afgørelser.

Silkeborg Kommune har i længere tid arbejdet på en praksisnær tilgang til blandt andet udledningstilladelser, der tager udgangspunkt i både vandområde og klagenævnspraksis. Anja Thrane fra WSP har været med på turen, og gennemgår processen, resultatet og viser et eksempel på hvordan Silkeborg har grebet problematikken an.

Og hvad så med de udledninger der ikke kun omhandler almindeligt belastet regnvand? Dem skal vi også lære at håndtere, og Gustav Holm Mikkelsen fra NIRAS vil lære os at udpege en blandingszone i recipienten, samt hvordan man beregner koncentrationsstigningen i randzonen. Assens Kommune vil lægge ud med en konkret case, og vi kommer til at sidde med vores computere og lommeregnere selv.

Arrangørerne glæder sig til at se jer til et par skønne faglige og sociale dage på Sørup Herregård.

Målgruppe
Målgruppen for årsmødet er kommunale medarbejdere der arbejder med spildevand og udledningstilladelser.
Kontaktpersoner
Kursusprogram
Deltager antal
Minimum 65 deltagere og maksimum 100 deltagere
Tilmeldingsfrist
Kursusnummer
TM 18013
Kursussted
Sørup Herregaard
Sørupvej 26
4100 Ringsted
Danmark

klasdfj

Priser og rabatter
Pris A-medlem
3120 ekskl. moms (3900,00 kr. inkl. moms)
Pris B-medlem
3620 ekskl. moms (4525,00 kr. inkl. moms)
Early Bird rabat
Fratrækkes ovenstående priser
300 ekskl. moms (375,00 kr. inkl. moms)
Gælder i perioden: 09. januar 2025 - 03. februar 2025
Øvrigt

Bindende tilmelding.

Prisen er inkluderet følgende:
2. april 2025:
Morgenmad, frokost, kaffe/kage, aftensmad. 
1 overnatning.
3.april 2025:
Morgenmad, frokost, kaffe/kage

Tilmeldingsformular
Du skal være A eller B-medlem for at tilmelde dig kurset.
Er du allerede medlem, så kan du logge ind her.
 
A-Medlemsskab
  • Intranet adgang (debat- og videndelingsplatform)
  • Adgang til kurser med rabat
  • Nyhedsbrev
B-Medlemsskab
  • Adgang til kurser
  • Nyhedsbrev