Nyt fra EnviNa: Et fantastisk år er gået!

Kære medlemmer

Endnu et forrygende regnskabsår (2025/2026) er lagt bag os i EnviNa, og vi kan se tilbage på et år fyldt med netværk, stor aktivitet og imponerende vidensdeling. 
EnviNa og dermed jer står stærkere end nogensinde før!

Her er de vigtigste højdepunkter fra formandens beretning:

  • Medlemsrekord: Vi har aldrig været flere. Foreningen tæller nu 3.217 A-medlemmer – en stigning på 289 siden sidst.
  • Udsolgte kurser: Vi har afholdt hele 55 kurser med samlet 3.000 deltagere, og de fleste har været helt udsolgte.
  • Populær Early Bird: Hele 84 % af jer benytter early bird-rabatten, hvilket gør en kæmpe forskel for vores planlægning.
  • Faggrupper i vækst: Vi er nu oppe på godt 45 faggrupper.
  • Stærk økonomi: Foreningens økonomi er fortsat rigtig god. Bestyrelsen fortsætter bevidst med at budgettere efter at overskuddet skal komme medlemmerne til gode.

📅 Sæt kryds i kalenderen

  • Næste faggruppeseminar: Løber af stablen den 11.-12. november 2026
  • Natur- og Miljøkonferencen 2027: Glæd dig allerede nu – næste år mødes vi i Kolding

🚀 Vil du være med?

Har du eller en kollega lyst til at prøve kræfter med at lave kurser eller temadage? Eller overvejer du at træde ind i bestyrelsesarbejdet? 
Tag fat i os eller ring direkte til Lone – vi har det sjovt, og vi vil vildt gerne have dig med på holdet!

En kæmpe tak til alle jer medlemmer, faggrupper, bestyrelsen og sekretariatet for jeres uundværlige indsats og fantastiske engagement.

De bedste hilsner og med ønsker om en god sommer
Bestyrelsen i EnviNa

EnviNa logo
A-Medlemsskab
  • Intranet adgang (debat- og videndelingsplatform)
  • Adgang til kurser med rabat
  • Nyhedsbrev
B-Medlemsskab
  • Adgang til kurser
  • Nyhedsbrev