Kommunerne står over for stigende krav til kvalitet, dokumentation og hastighed i arbejdet med miljøvurderinger og screeninger. Samtidig udføres miljøvurderinger ofte i komplekse tværgående processer, hvor uklare roller, forskellige faglige logikker og manglende fælles procedurer kan udfordre kvalitet og effektivitet.
Denne workshop har til formål at styrke kommunernes samlede praksis for miljøvurdering ved at skabe en fælles forståelse af regler, roller og arbejdsgange – på tværs af fagområder og organisatoriske skel. Gennem oplæg, dialog og erfaringsudveksling arbejder vi med, hvordan miljøvurderinger bedst bruges tidligt i plan- og projektprocesser – blandt andet til at identificere potentielle showstoppere og understøtte robuste beslutninger.
Dagen giver indsigt i, hvordan forskellige kommuner organiserer deres miljøvurderingsarbejde, og hvad der styrker det tværgående samarbejde internt. Der sættes desuden fokus på brugen af skabeloner, guider og fælles procedurer, herunder potentialer og faldgruber, samt hvordan standardisering kan bidrage til ensartet kvalitet.
8000 Aarhus C
Danmark
klasdfj
Bindende tilmelding.
Forplejning for dagen:
Morgenmad, frokost og kaffe/kage
