Ledningsret

Der er ofte betydelige udgifter forbundet med at flytte eksisterende forsyningsledninger, og det er samtidig næsten umuligt at undgå at komme i berøring med forsyningsledninger, når der skal gennemføres nye bygge- og anlægsprojekter, etableres nye veje eller ændres på det eksisterende vejnet, igangsættes byudviklingsprojekter mv.

Det er det såkaldte gæsteprincip for ledninger, der regulerer, hvem der skal afholde udgifterne til nødvendige ledningsarbejder og således, om det er arealejeren eller ledningsejeren. Staten og kommunerne er i den sammenhæng arealejer; enten som vejmyndighed i forhold til vejarealer eller som offentlig arealejer i øvrigt, og i den forbindelse opstår der ofte mange konflikter om betaling af udgifter til ledningsarbejder og rækkevidden af gæsteprincippet.

Gæsteprincippet er et forholdsvis enkelt retsprincip, men da der ofte er så store værdier på spil, har der været – og bliver fortsat – ført et forholdsvist stort antal sager ved de takserende myndigheder, Transportministeriet og domstolene om gæsteprincippet og dets nærmere indhold og rækkevidde.

Gæsteprincippet er også i spil, når der skal etableres nye forsyningsledninger i offentlige arealer, hvor spørgsmålet er, om gæsteprincippet skal finde anvendelse for ledningerne eller ej. Også her opstår der ofte konflikter mellem arealejer og ledningsejer, der i sagens natur har modsatrettede interesser. På elforsyningsområdet er gæsteprincippets anvendelse reguleret i netselskabernes tilslutningsbestemmelser, og det giver nye udfordringer i forbindelse med bl.a. udrulning af net til ladestandere over hele landet.