EnviNas internationale faggruppe har netop repræsenteret Danmark ved IFEH World Congress on Environmental Health, som løb af stablen fra den 27. april til 1. maj i den historiske by Dubrovnik, Kroatien.
Sammen med miljøstyrelser fra en lang række EU-lande og resten af verden, deltog EnviNa aktivt i debatten om fremtidens globale miljøløsninger.
PFAS og klimaforandringer var på dagsordenen
De danske deltagere satte et markant aftryk på det faglige program:
- Fokus på PFAS: Jurjen de Boer leverede en fantastisk og meget aktuel præsentation. Han belyste PFAS-problematikken generelt og dykkede specifikt ned i de komplekse udfordringer, vi står overfor med spildevand.
- Klima og katastrofeforebyggelse: Henning Hansen indtog scenen i en central keynote-paneldebat. Her diskuterede han globale løsninger på klimaforandringer samt strategier for katastrofeforebyggelse (Disaster Risk Reduction).
Deltagelsen understreger vigtigheden af det internationale samarbejde. Erfaringerne og den nyeste viden tager faggruppen nu med hjem til gavn for det daglige arbejde i de danske kommuner.
Vil du vide mere kan du kontakte en af nedenstående fra den internationale faggruppe i EnviNa som var afsted:
- Henning Hansen (Aarhus), formand for IFEH Europe Group
- Jurjen de Boer (Køge), sekretær for IFEH Europe Group
- Ole Christensen (Kalundborg)
- Jesper Ø. Christensen (Frederikshavn), medlem af IFEH Council
EnviNa er medlem af den internationale forening af nationale foreninger for Environmental Health – IFEH og har været det siden 1997. Website: www.ifeh.org
Link: https://impel.eu/en/our-network/members-and-observers
