Dagen forløb rigtig godt med et stærkt fagligt indlæg, som gav både nye og erfarne deltagere værdifuld viden og materiale til fremtidig brug. Vi havde desuden besøg af repræsentanter fra campingbranchen, som bidrog med deres perspektiver. Efter frokost var der god erfaringsudveksling om konkrete problemstillinger og en fælles evaluering. Deltagergruppen var bredt sammensat, men forhåbentlig fik alle noget relevant med hjem. Alt i alt en meget vellykket og lærerig dag.
