Advarselsmeddelelse

Submissions for this form are closed.
Hent som PDF
Dato: 

03. oktober 2017

Målgruppe: 

Både den nyansatte samt den erfarne medarbejdere

Formål: 

Modul VII fokuserer på vandforsyning, spildevand, vandløb og vandplaner.
På dette modul går vi igennem vandforsynings- og spildevandsreguleringen, og vi kommer ind på en række af de centrale juridiske problemstillinger, som man som kommunal sagsbehandler står overfor ved administrationen af disse regler. Vi sikrer deltagerne overblik over reguleringen og et dybere kendskab til de særlige problemstillinger på området, som forekommer hyppigt.
Vi sikrer blandt andet deltagerne viden om vandsektorloven,  der udgør den juridiske baggrund for vandsektorens organisering og økonomi, og dermed de kommunalt ejede vandforsynings- og spildevandsforsyningsselskaber.
I forhold til vand- og spildevandsforsyning påkalder den generelle vandplanlægning og spildevandsplanlægning sig særlig interesse, og der er tilsvarende en række problemstillinger af stor relevans, når de konkrete afgørelser (tilladelser m.v.) på området skal udstedes.
De statslige vandområdeplaner har stor betydning for kommunernes administration af vand- og spildevandsområdet, og vi behandler derfor også indgående disse regler og deres sammenhæng med den generelle vand- og spildevandsregulering.
Vandløbene og vandløbsreguleringen spiller en særlig rolle på vandområdet, fordi vandløbene dels udgør egne særlige dele af det danske miljø og beskyttes som sådan, og dels skal benyttes til afledning af vand, spildevand og drænvand.
Deltagerne får en gennemgang af de særlige regler på vandløbs-området og hvordan de to grundlæggende hensyn for vandløbs-reguleringen administreres i praksis

Sted: 

Sinatur Hotel Storebælt, Østerøvej 121, 5800  Nyborg

Pris: 

Medlemmer kr. 1.650,- Ikke medlemmerkr. 2.650,-

Deltager antal: 

Minimum 17 deltagere og maks 35 deltagere

Kontaktpersoner: 
Tilmeldingsfrist: 

Senest den 04. august 2017.
Tilemldng er bindende

Beskrivelse: 

EnviNa og Bech-Bruun fortsætter i 2017 med at sætte fokus på jura i den kommunale natur- og miljøforvaltning.
Vi udbyder 8 særskilte juridiske grundkurser, som samlet eller hver for sig giver medarbejderne i de kommunale natur- og miljøforvaltninger mulighed for at blive indført eller ajourført på de centrale sagsbehandlingsområder.
De juridiske grundkurser er målrettet såvel den erfarne kollega, som har brug for at få sin viden genopfrisket, som den kollega, som netop er startet i et nyt område. De juridiske grundkurser har til formål at sikre deltageren grundlæggende kendskab til de vigtigste regler og retspraksis såvel på de grundlæggende juridiske færdigheder, som enhver medarbejder i en offentlig forvaltning bør mestre, som de enkelte fagområder.
Specialiserede medarbejdere har (måske) en tendens til at fokusere på de fagområder, som de er ansvarlige for. Eksempelvis kan en medarbejder med ansvar for miljøgod-kendelse overse problemstillinger vedrørende jordforurening eller naturbeskyttelse, hvis de ikke har et grundlæggende kendskab til reglerne.
De juridiske grundkurser består af 8 moduler, som giver den kommunale sagsbehandler mulighed for at få kendskab til de mest centrale sagsområder i natur- og miljøforvaltningen, hvor den enkelte medarbejder kan sikre en et godt tværgående kendskab til reglerne eller vælge de moduler, som er særligt relevante.
Kursusdeltagerne vil få udleveret en materialesamling samt et kursuscertifikat.
De gennemgående undervisere vil være partner Håkun Djurhuus og specialistadvokat Jacob Brandt fra Bech-Bruun, som har mange års erfaring med rådgivning af offentlige myndigheder på natur- og miljøområdet. Begge er stærkt specialiseret i miljø-, naturbeskyttelses- og planret og blandt de førende advokater på området

Antal dage: 

1 dag